Om Bandet


Om Cover Up
Cover Up

Cover Up sprudler af liv og spilleglæde! Hårene rejser sig på armene og fødderne begynder at leve deres eget liv på vej mod dansegulvet!

Cover Up har eksisteret i mere end 16 år og spillet til de største og sjoveste firmafester på steder som Børsen, Kronborg og Novo Nordisk. Det alsidige repertoire og de tre eminente vokalister i bandet har væltet dansegulve og er blevet yndlinge til bryllupper, fødselsdage og firmafester.

Festbandet kan over 100 pop, soul og rock sange – et orgie af ultrahits fra 80’ere (Magi i luften/Kom tilbage nu), masser af disko (I will survive/September) og også nyere hits fra fx Pharrel Williams, Amy Winehouse og Kings of Lion.

Der er ingen slinger i valsen når Cover Up går på og det kan tydeligt mærkes, at bandet nyder at spille sammen. Den karismatiske frontfigur Nanna Larsen har både sunget i The Voice – Danmarks største stemme og Melodi Grand Prix, og turneret i ind- og udland. Hun synger desuden kor for navne som Silas Holst, Ivan Pedersen og Lars H.U.G.

I Cover Up optræder hun med de dygtige musikere: Andreas Larsen på Bas og Sang, Roland Nielsen på Keyboard og Sang, Morten Lunau på Guitar og Kasper “Klemme” Ebdrup spiller de fede Trommer.

Bonus: Indimellem tager Cover Up Kendisser med ud og synger. Dette kan bestilles særligt mod tillæg.